Jul 16, 2008

Nu ligger...

Norninn i Portobello efter Paolo Coelho også på mit natbord. Den er god indtil videre...

Tekniske problemer har betydet at vi ikke har kunne komme på nettet i et par dage. Utroligt hvor meget vi ikke kan uden internet. Alle de nyheder jeg er gået glip af på ekstrabladet, vores meget vigtige emails og islandske nyheder. Men fjernsynet virker da....endnu. Mens vi holder os lidt til fjernsynet så vil jeg lige indrømme , at den dag jeg foreslog Gisli, at han fik fodboldkanalen......er en dag jeg fortryder bitterligt. For det første så er shorts ikke længere hvad de var engang. He he de er længere end de var. Men som sagt så holdt jeg op med at se fodbold da de korte bukser blev lange og det er længe siden. For det andet så er der fodbold døgnet rundt :o(

På pindende er stadigvæk Tinas vest, Rannveigs nederdel og en hestetrøje som jeg tror bliver alt for stor til Ella. Venter på knapper og pinde fra far.....de kommer. Jeg samlede en masse skaller på min gåtur ved Kolbeinså og de skal omdannes til nålepuder. Ellers har jeg ikke gang i noget særligt.

Vi har INGEN....og jeg gentager INGEN gæster i dag! Men dagen er ikke slut endnu så det kan hurtigt vende.....ligesom vejret.

Jeg har overvejet at tage på kursus i at lære at sige NEJ. Det er simpelthen så svært og når man nu gerne vil hjælpe/arbejde sååååå..... Jeg havde meget svært ved at sige nej til at arbejde i august, men jeg bliver nødt til at tage lidt sommerferie inden jeg starter igen vestpå. Vi skal på ferie , men som tingene ser ud nu tager familien i to retninger. JEG skal til Håndværksdage i Hrafnagil lidt uden for Akureyri. Men jeg er jo den eneste med interesse i familien og de tog med sidste år så jeg kan vel ikke være så egoistisk igen og sige JEG VIL... jo det kan jeg godt!

Annoncere hermed efter et værelse til Elisabet i Reykjavik og omegn fra og med sidst i august. Køkken, egen indgang og kun et kælderværelse, hvis det er lyst. Jo nærmere vi kommer slutningen af august, jo mere slækker vi på kravene!

Der er mange på min alder der tager en uddannelse lige for tiden. Det får en til at tænke over om man skulle komme i gang med et eller andet seriøst. Men det er sq da svært når man ikke ved hvad man kunne tænke sig at lære. Foruden håndarbejde er der intet lige for tiden der bare fanger en og kan det bruges til noget.... Modtager gerne gode ideer. Faktisk burde jeg lære islandsk ordenligt...jeg har været på et kort kursus for 15 år siden eller der omkring som Helga Hinriks stod for. Det er jo utroligt når min den yngste siger...mor det hedder sådan og sådan og ikke sådan og sådan... Jeg tror jeg lægger mig ud i solen om lidt og tænker over det.

Der er havnefest næste weekend i Bagenkop. Revy med Jan og Thormod, det ville jeg gerne til. Susi og Leo kommer, Henning Stærk og fl. Jeg har allerede hjemve..... Pålidelighedssejllads(der må sq være nogle stavefejl her Sonja), saltvand, lugten af tjære, lyden af callesen eller en scania, blæsten, bølgerne, øllerne, ....dejligt, ja det går jeg glip af som sædvanlig. Men til jer der tager med.....god fornøjelse.

Jeg smutter.....hyg jer

Jul 12, 2008

Da jag satte....

trampolinen der hvor der er mest læ mistede jeg en del af min udsigt ud til stalden. Normalt ville det ikke sætte mit p.. i kog, men lige nu kom der en motorcykel kørende og det er aldrig sket før i de 18 år at jeg har boet her. Ja og alt den herlighed kunne jeg ikke se for trampolinen!

Ellers forholder jeg mig helt roligt og tager en slapper på et kvarter... Jeg tog Maria og Rannveig med over til Bordeyri i går for at hente min bil. Fik den fine fornøjelse at køre en suzuki swift derover. Den var ikke så vou endda, men jeg holder mig til toyota. At komme til Bordeyri er ligesom at komme hjem....... Jeg fik da hilst på en masse og besøgt et par stykker. Pigerne legede nede ved fjorden. Maria spurgte om vi ikke skulle kigge ind i butikken men den har desværre ikke åbent længere. Beboerne derover har omkring 45km til nærmeste butik så man kører ikke lige efter 2 l mælk for sjov. Omkring d.20.august starter jeg derovre igen. Det bliver sq dejligt at få mit køkken tilbage!!! Nå men jeg fik da yaris tilbage i bedre stand end den var. En gummiliste omkring forruden havde løsnet og skulle limes. Min mekaniker syntes ikke at det var nogen god ide at bruge hobbylim så.......

Det pisregner og jeg skal grille lige omlidt, så bliver jeg jo våd! Mens vi snakker om vejret....jeg fandt læ ved huset i forgårs morgen. Jeg åbnede bagdøren og plantede en havestol ved den. Der sad jeg og tog sol, det passer lige til en person! Godt jeg ikke havde veninder til kaffe for de skulle ha siddet ude i blæsten he he he.

Søstrene Lindemann ligger stadig på mit natbord! Og nu går jeg ud at grille....

Pas på jer selv...

Jul 9, 2008

*

*På mit natbord ligger Søstrene Lindeman efter Synnöve Christensen

*Vaskekurven er tom!

*Brødmaskinen er ved at være færdig med at bage fuldkornsbrød...

*Yaris er på værksted hos min mekaniker.

*Jeg har fri de næste 2 dage ;o)

*Aftensmaden bestod af Skinke og spinattærte....mmmm godt

*Jeg strikkede en bluse færdig i går og venter på håndlavede knapper fra far...

* Håber vejret bliver godt i morgen igen.

*Et nyt mønster til islandsk sweater er bestilt så det skal tegnes i morgen og afleveres på fredag.

*Min husholderske(Gudrun Helga) tager en uges fri fra imorgen aften af...ikke godt!

*Vi høster som besatte...

*Jon er flyttet op i sommerhuset et par dage.

*Har lige overtalt mor til at strikke lidt for mig....det var nemt nok:o)

*Jeg skal sove lige indtil jeg vågner i morgen!

*Nat nat

Jul 3, 2008

Jeg har lige...

...fået en ustyrlig lyst til at hoppe op i en traktor og hjælpe med at høste! Jeg tror lige at jeg sætter mig ned indtil det er gået over...

Ville bare lige sige at vejret er godt, det kunne ha været lidt bedre. Det er da holdt op med at blæse....skyerne er lidt i vejen. Jeg havde håbet på at kunne ligge og slikke sol hele dagen idag.
Mon ikke der bliver 30 grader i skyggen i morgen når jeg er på arbejde...

Senere...

Jul 2, 2008

Lidt nyt...

Sikke roligt her er! Lige nu er vi kun 4 herhjemme og sådan bliver de næste par dage sikkert nok. Elisabet og David er lige kørt til Reykjavik og bliver der et par dage. Maria og Jon er nede ved elven med deres skibe og net.. Gisli er ude at høste og jeg, ja jeg holder store vaskedag! Jeg venter på min nye vaskemaskine og imens vasker jeg hos svigerfar. Jeg kunne ha købt mig et vaskebræt men sådan et kan jeg ikke finde ud af, men det havde været billigere..

Igår fyldte Jon 12 år og han inviterede familie på kaffe og kage. Tror han hyggede sig gevaldigt og han fik nogle fine gaver. Det begyndte at regne hen på eftermiddagen i går og som sædvanlig blæste det en halv orkan. I dag startede det ellers med sol og lidt blæst. Jeg gjorde klar til at sætte mig ud at strikke i solen. Jeg forbandede vejret efter 2 sekunder....her er sq ikke noget læ nogen steder :o( forblæst og forbitret... Men mit vasketøj er ikke længe om at tørre!!! Der er ikke noget der er så slemt at det ikke er godt for noget.

Lige nu er jeg ved at lave appelsinmarmelade i brødmaskinen. Igår blev det til 2 glas blåbærmarmelade. I forgårs lavede jeg paprika og chili sylte..stærkt og sødt. Men det kogte jeg i en gryde. Jeg burde overveje at lave det i maskinen, det er jo det jeg har den til! I aften står den på fisk og grønsager på panden, det er længere siden end jeg kan huske at vi har fået fisk. Ville ikke være dårligt med en lax. Jeg har haft en god guide til at dukke op med lax af og til, han ved godt at hvis han kommer til at sætte bilen fast nede i elven skal vi nok trække ham op! Alt hvad der blev bagt til fødselsdagen igår er næsten spist op så jeg må lige ha rørt en kage sammen til i morgen. Dagene skal benyttes til noget fornuftigt for jeg har kun 3 dage fri.

Mit strikkeri går lidt op og ned...eller siger mand frem og tilbage... Jeg mangler ikke mange omgange på Tinas den første vest. En ung dame mangler en nederdel af bomuld. Den havde jeg tænkt mig at strikke mest på maskinen og hækle så resten. Men det betyder jo at jeg skal ha gang i strikkemaskine.....det kigger jeg på i aften. Så er jeg faktisk startet på en ting til mig selv med tyndt uldgarn men på lidt tykke pinde...ikke sikkert at jeg kan passe den men så kan den jo sælges...vi ser til. Jeg har gang i en islænder stadigvæk men jeg når nok at blive færdig med den en gang. Ellers laver jeg såmænd ikk så meget....

Juli byder ikke på meget andet end at arbejde. Jeg tager fri fra 1.august og indtil skolen starter. Jeg skal bare sidde med fødderne oppe og ikke røre på så meget som et øjenbryn...basta. Altså med mindre at der er nogen i DK der lige kigger forbi for så er jeg på mærkerne...ikk Sonja! Nå, vasketøjet kalder og jeg må hellere se ud som om jeg laver noget. Jeg har heller ikke mere saftigt at fortælle...hyg jer...