Feb 26, 2008

Sidste weekend...

....var vi i Reykjavik. Tog afsted fredag formiddag og kom hjem over middag søndag. Tandlægebesøg med Maria og Jon, ja jeg kan sige så meget at det tager omkring 3 år med Jon og koster omkring det samme som 6 tyre på kødkroge. Men ved I hvad, vi tager det som det kommer og med et smil. Det fik mig nu til at tænke på at jeg tog også til Svendborg til tandlæge i nogle år. Ja jeg blev jo kørt, for jeg ville ikke tage bussen derned alene. Tante Inge kørte mig et par gange. Ja hvad hun ikke har gjort for mig....sovet på gulvet så jeg kunne sove hos morbror, ja hvad var jeg, 3-4 år gammel.....hæklet både ponsjo og net til mig for jeg syntes at hun var smart i hendes ponsjo og så ville jeg jo også ha en. Jeg har den endnu! Nå, nu kom jeg lidt på afveje igen...

Lørdag blev brugt til et smut i Alafoss og købe lidt uldgarn og så tog vi ellers på familiebesøg. Vi startede i Gardabær, så Bergstadastræti og endte i Grafarvogi. Børnene tog med Elisabet i biografen og i en kæmpe legetøjsforretning som har stået på Marias ønskeliste længe. Vi lavede faktisk ikke andet end at spise hele lørdagen.

Søndag tog vi hjem tidligt for jeg skulle møde op ude på Hvammstanga kl.13.30. Der skulle tages mål til folkedragt og kigges på stofprøver. Jeg glæder mig helt vildt til at begynde at sy dragten.

Jeg fik strikket Sanne´s trøje færdig på turen og idag var jeg ude og aflevere den til lynlåsisætning. Ja jeg kan sq godt sætte lynlås i selv, men det er nemmere at lade andre om det.
Påskeferien skal bruges til at komme igang med strikkemaskinen. Så har jeg nogle dage hvor jeg ikke skal noget andet end at strikke.....det bliver fedt...

jeg skal i seng.....natter

Feb 19, 2008

Så er de...

...par fester overstået. Det gik jo fint det hele og lattermusklerne tog skade....mand hvor der blev grinet. Jeg var kun på dansegulvet en enkelt gang og da fik jeg en glædelig nyhed, men den venter vi lidt med at fortælle. Søndag var jeg helt kokset men gudskelov havde jeg ikke ondt i håret for jeg drak intet. Ja eller meget lidt. Så lidt at det er helt til grin faktisk, men jeg morede mig godt alligevel.

Sonja, jeg skulle hilse fra.....ja, det kan jeg ikke huske, men jeg kommer nok på det ;o). Synes du ringer så sjældent du må jo ha travlt. Har du sendt pakken.. Dit barnebarn spurgte så......

Ved ikke rigtigt om der er nogen i familien der tager til udlandet i påsken....vi får se. Jeg har ikke bestilt billetter til DK endnu men det sker vel snart. Sanne trøje er ikke færdig endnu. Hvad fanden får jeg tiden til at gå med jeg når jo ikke en disse. Næste weekend skal vi til Reykjavik. Tandlægebesøg, købe garn, biograf, familiebesøg og forhåbentlig afslappelse. Allerede nu glæder jeg mig til at være hjemme en weekends tid og lave lige præcis ingenting.

Sidder lige og tygger et par ruller af et eller andet mexikansk med kylling i fra Daloon. Det er ikke det værste jeg har smagt meeeen heller ikke det bedste. De lå og skreg på mig ude i butikken så... På arbejdet i dag lavede jeg fiskesuppe med kuller, løg, grøn peber, ananas, flødeost, rejeost og fløde og så var der flutes til. I morgen i husgerning skal vi lave bbq kyllingebryst med kartofler og salat til. Og så skal børnene bage bananmuffins til.

Jeg glæder mig som jeg ved ikke hvad til jeg skal ned i Alafoss og købe garn. Alle de farver og alle slags garntyper det er bare lækkert. Men jeg tager afsted alene for der er vist ingen der gider at vente på at jeg skal rundt og røre ved det hele.

Tro det eller ej...jeg skal ind og strikke..ha det...





Feb 14, 2008

Sommetider...

gør jeg noget helt hen i vejret! I morges mødte jeg på arbejde som sædvanlig i godt humør af den simple grund at jeg elsker mit arbejde. Alle mødes i køkkenet og i dag kom Einar og viste os en masse guldsmykker. Vi både åh og ih ja og jeg faldt pladask for et smykke. Nu er det købt og jeg er ganske tilfreds. Meeeen så kom jeg til at tænke.....bagefter....havde jeg brug for ringen... Jeg har siden tænkt en del over det og resultatet blev..
1. Min kjole som jeg skal ha på i morgen aften kostede mig 200dkk + mange timers strikning, så i penge var det ikke så galt.
2. Det er Valentines dag i dag og det er jo grund nok for mig
3. Jeg er heller ikke på vej til udlandet, så hvorfor ikke bruge lidt på sig selv.
4. Jeg tager ikke sol mere så det er da sparet væk.
5. Jeg ryger ikke.
6. Jeg er løbet tør for gode undskylninger for at købe....men jeg er meget glad for inviste(ringen)

Imorgen aften skal vi til Þorrablót i foramlingshuset ude på Laugarbakka. Det er en slags revy med spisning. Det er revy a la til havnefesten i Bagenkop, det går ud over de lokale. Vi mangler bare Tormod og Jan men jeg tror ikke at de rejser så langt udenfor øen til at optræde.... Det skal vi også lørdag aften i skolen på Borðeyri hvor jeg arbejder til hverdag. Problemet er bare at jeg jo ikke er 20 år længere (for dem der ikke har opdaget det) og ved ikke om jeg har kondi til to aftener i træk. Vi får se. Men jeg ved med sikkerhed at på søndag står menuen på hamburger, pomfritter, pizza og andet usundt og der er ikke en eneste snestorm der skal komme i vejen for at jeg kan komme ud på tanken og hente det...basta...

Aftenerne går med at lave mad og strikke som der jo ikke er noget nyt i. Der er den her håndarbejdeskreds som jeg er blevet medlem af. Tjahh vi laver ikke noget sammen men der holdes julemarked 1. weekend i december hvor vi sælger vores ting. Så det er jo nok ikke så tosset at strikke lidt af hvert og ha det klart. Alle garnrester kan faktisk blive til de skønneste ting og bruges skal de.

Nu skal der snart bestilles billetter til børnenes ferie til Danmark. 3 uger bliver det til i denne omgang. Hvad jeg skal lave imens vil tiden vise, men jeg har da fået 1 jobtilbud. Jeg kunne jo også bare sidde hjemme på min flade for en gangs skyld men det er sq ikk mig i længden...bare i bredden!!! Brug ikke tiden på at spekulere over hvorfor jeg ikke bare går ud og malker....det er et overstået kapitel og jeg kan garanteret ikke finde ud af det mere.

Der er plukfisk til middag i morgen, hvis der er nogen der er interreseret. Det smager kanon godt... Omlidt er der leverpølse hvis nogen har lyst..

Mand jeg skal da ha taget mine julegardiner ned....mor Sonja har jo syet de andre som skal op.

Farveller


Feb 11, 2008

Tænk sig...

Hvad der er sket siden jeg skrev sidst....det har sneet lidt, lidt meget, alt for meget...men det må man bare tage med. Men når nu der skal skovles sne flere dage i træk, så synes jeg at det er lidt for meget af det gode....nahhhh jeg tager det sq med et smil.

Siden sidst har jeg strikket en kjole til mig selv. Tjah det er faktisk lang tid siden at jeg har været så tilfreds med et stykke tøj. Jeg smider lige et par billeder ind ved lejlighed af the dress. Jeg mangler omkring 20 omgange på Sannes trøje,tjahh det har jeg manglet i et par dage. Af rester fandt jeg på at strikke en vest til mig selv. Nu er det ved at blive lysere om morgenen som betyder at jeg kan sidde og strikke på vej til arbejde og hjem igen...dejligt. Så er der lige denne her sweater som er på programmet til mig selv, men det venter til Sanne(søs) har fået sin. Jeg blev færdig med trøjen der blev trævlet op et par gange men jeg er ikke tilfreds. Nu får mor garnet og kan gøre lige nøjagtig hvad hun vil med det.

Elisabet var hjemme i weekenden. Dejligt at få hende hjem for et par dage. Hun har som sædvanlig travlt med skole og venner. Hey mormor, hun var til bal i dine sko forleden, de blev beundret du!!! S..... at jeg ikke passer i dem ;o) Hmm Elisabet sad i køkkenet da hendes far kom ind. Han kunne ikke kende hende...det er sq for galt. Lidt ny farve i håret og hun er ukendelig.
Island er ikke ret stor! Hun var til frisør med sin veninde fra den næste gård. Venindens mor er veninde med frisøren. Frisøren hilser og de snakker lidt. Snakker om den fest de skal til oppe nordpå (herhjemme). Ja,spørger frisøren Elisabet, hvor kommer du fra. Staðarbakka siger Ebet. Er du Gísli´s datter. Ja . Gísli Magnússon datter. Ja siger Ebet. Så er vi i familie.... Grankusiner tak skal du ha... Man kan da heller aldrig komme klar... Small world.
Min første (mand jeg ved ikke hvad det hedder på dansk) check hos lægen da jeg ventede Elisabet var lige ved at tage pusten fra mig. Da boede jeg i Mosfellsbær og var nede på Reykjalund til check. Der var en masse oplysninger de skulle ha sort på hvidt. Da sygeplejersken kiggede det igennem ja så spurgte hun om det var Gisli Magnusson på Stadarbakka der var faderen...ja det var det jo. Han er min mands fætter. Jeg takker for den tavshedspligt de har....

Nå jeg kom lidt på afveje ved at sidde og tænke for meget. I aften skal vi ha mexikansk suppe. Jeg lavede pizza på arbejde i dag, mand det var godt...det er det jo altid. Imorgen er der ovnbagt lax med hele molevitten til, en let hollandaise sovs, salat og citron mmmmm. Nå ja og kartofler, dem smider jeg i ovnen også.
I får lige opskriften på los kartoflos: Kartofler skåret i både, smid dem i en stor pose. Ketchup, sennep, soya, appelsinsommerdrik ublandet, salt, peber, sesamfrø og olivenolie. Det hele i posen. Ryst godt og smid dem på en bradepande. Ind i ovnen med dem på 180 grader indtil de er færdige.. yummi yummi.

Jeg smutter...hils omkring jer....

Anita

Til mine fætre i Østrig på ski og på bar......hyg jer...