May 28, 2008

Jeg har ikke....

...tal på alle de maskiner af tøj jeg har vasket i dag. Sikke jeg har nydt min fridag....og jeg sov til kl.9.30....man får vel snart at vide at man er luddoven :o) Jeg skulle ha sat min skridtmåler på i dag men det tænkte jeg da ikke over da jeg gik i gang. Dælme om jeg ikke har hoppet rundt som en gal sådan ind imellem at jeg har taget pause til at strikke. Ja for jeg har noget der skal være færdigt til en gang sidst i juni. En nederdel til en ældre dame, jeg tror at det er lige præcis det hun mangler!

Ellers har jeg ligget ude i solen et par gange i dag også....1.gang i år! Det var bare dejligt. Lige nu er der en kold nordlig vind men masser af sol, godt at tørre tøj i! Jeg har kun ringet til Stormgade 3 gange i dag...men msn er jo opfundet så det bruger jeg fremover, ja indtil jeg bliver nødt til at høre deres stemmer. De tager alle 3 + mormor og morfar op til Karsten i morgen. Tilbage på søndag hvor de stopper hos moster Sanne i Svendborg.

Jamen ellers sker her ikke det helt store. Jeg håber det regner de næste par dage for jeg skal på arbejde alligevel og Gisli er ved at sprede kunstgødning og det ville da være rart hvis det kom ned i jorden i en fart. Der er 5 får der mangler at læmme og så er det ved at være slut.

Kom til at købe en strikkeopskriftebog i går. Det er da svært at gå forbi når bogen skriger på mig fra hylden! Faktisk har jeg nået at ordne en masse strikkerier de sidste par uger. Jeg skriver alt ned hvad jeg skal strikke og det er sq en dejlig ting at strege ud!!!

Jeg stopper nu, jeg skal alligevel ud i vaskerummet og kigge.....ha det.....

May 27, 2008

Vi kørte hjemmefra i...

...morges kl.9....vi nåede ikke længere end op til leddet så måtte jeg vende om og hjem igen. Glemte mine solbriller! Så gav vi den gas i yaris og kørte til Reykjavik. Fin tur den. Vi stoppede i Gardabær og tog David med og så afsted til Keflavik.... Hvad vi skulle der... Jamen børnene tog da på ferie i dag hos mormor og morfar. Mit lille hjerte havde det dælme lidt skidt da jeg efterlod dem i Keflavik...men da jeg er en voksen qvinde så måtte jeg jo lige stramme mig op ikk.... Jeg har sendt mange gode og varme tanker til piloten, for de landede til tiden og helt uden problemer i Billund. Var det bare mig der skulle et smut hjem.....jeg kan lige mærke den specielle følelse jeg fik når jeg kørte ind i Bagenkop hvergang jeg kom hjem på ferie....

Jeg har fri i morgen så jeg har tænkt på at sove ud....ihvertfald til kl.8!!!! Jeg går i seng nu...det var bare lige det jeg ville sige...nat nat.

May 18, 2008

Jeg er færdig som popsanger....

....jeg mener færdig med at sy min folkedragt. Men jeg kom til at bestille stof til en skjorte og et forklæde mere. Godt at ha lidt at skifte med. Den er bare flot....så flot hvis jeg selv skal sige det.

*Børnene tager hjem på ferie d.26.maj og kommer hjem igen d.9.juni. He he hjem er vist både her og der. Men de glæder sig helt vildt og det gør mormor og morfar også har jeg hørt.

*En gammel skipper og hans kone ringede forleden og spurgte hvor han kunne købe en hest. Ska der stå hestehandler på mit visitkort også... Nej jeg fandt en adresse til dem lige 8 km herfra som de kan kontakte. Håber de finder en hest der lige præcis passer til deres børn....ellers kan de jo spise den. Det ville jeg gøre.
Jeg mener altså ikke at han er gammel ham min gamle skipper, men altså en gammel ven.

*Til lykke med din nye dyt Karsten ;o)

* Tandlægen heroppe får også snart en ny dyt for jeg skal ud til ham i morgen og jeg plejer at betale en mindre formue...

*Trampolinen er blevet sat op men ikke sat fast, så ved det første sus så letter den. Ska jeg lade børnene sove på den så den ikke letter...

*Faktisk har jeg købt de første ting til en folkedragt til Maria og lige nu er jeg ved at øve mig i at sy visse sting som jeg selvfølgelig ikke ved hvad hedder på dansk. Men altså der hvor mine snoede blomster sidder der skal der sys på hendes i stedet.

*Læmningen er startet hvilket betyder at min fryser kommer til at bugne af lækre lammekøller til efteråret.

*Det regner...

*Svigerfar bliver 80 i morgen. Til lykke til lykke

*Der er en ting som jeg har ønsket mig i mange år....Far har et! Ruth Lillian har et! Skal, skal ikke, skal, skal ikke, skal..... Jeg må tænke over det.

*11 arbejdsdage tilbage i skolen. Ved ikke hvordan jeg skal overleve i så mange uger uden at se dem derovre.... Men jeg har da et par vagter på sygehuset så det går jo nok.

*Vi skal overhovedet ikke snakke om hvordan jeg får/har det når børnene er i DK og jeg er her....det bliver en drøj tid mand....men de kommer da hjem igen ;o)

*Godnat....jeg smutter

May 4, 2008

Go´ morgen...

...så har jeg læst alle nyheder der er værd at læse. Drukket et par spande af te og nydt den rolige morgenstund. Jeg kan simpelthen ikke sove længe længere. Så må man jo bare stå op og lave noget fornuftigt, hvilket jeg jo altid gør.
Jeg fik den gode ide i går at tage Jon og Maria med til Borganes og så fik de lov til at invitere hver sin kammerat med og så var den bil fyldt op. Det var bare godt vejr og børnene nød at være ude at svømme....ja det gjorde jeg da også. De sagde aldrig et muk imens vi var i butikker og de gik bare og kiggede på det de havde lyst til. Da vi kom hjem fik Maria en veninde til på besøg og de overnattede begge. Ja + Jon har en til at overnatte. Jeg måtte kigge et par gange til de 3 tøser i aftes for de snakkede og snakkede men det var alt for højt..de faldt da i søvn til sidst.
På programmet i dag er der en kedelragt der skal repareres, en cowboyjakke der skal pyntes og mit forklæde der skal sys færdigt. Håber jeg når det hele. Bage vafler og kanelsnegle. Vasketøjet ligger og venter og hvad vi skal ha til middag har jeg ingen anelse om...leverpølse vel!
Jeg ville bare lige sige hej, jeg skriver igen hvis jeg har noget fornuftigt at fortælle.....ja så kan det jo vare længe inden der sker noget!!!