May 28, 2008

Jeg har ikke....

...tal på alle de maskiner af tøj jeg har vasket i dag. Sikke jeg har nydt min fridag....og jeg sov til kl.9.30....man får vel snart at vide at man er luddoven :o) Jeg skulle ha sat min skridtmåler på i dag men det tænkte jeg da ikke over da jeg gik i gang. Dælme om jeg ikke har hoppet rundt som en gal sådan ind imellem at jeg har taget pause til at strikke. Ja for jeg har noget der skal være færdigt til en gang sidst i juni. En nederdel til en ældre dame, jeg tror at det er lige præcis det hun mangler!

Ellers har jeg ligget ude i solen et par gange i dag også....1.gang i år! Det var bare dejligt. Lige nu er der en kold nordlig vind men masser af sol, godt at tørre tøj i! Jeg har kun ringet til Stormgade 3 gange i dag...men msn er jo opfundet så det bruger jeg fremover, ja indtil jeg bliver nødt til at høre deres stemmer. De tager alle 3 + mormor og morfar op til Karsten i morgen. Tilbage på søndag hvor de stopper hos moster Sanne i Svendborg.

Jamen ellers sker her ikke det helt store. Jeg håber det regner de næste par dage for jeg skal på arbejde alligevel og Gisli er ved at sprede kunstgødning og det ville da være rart hvis det kom ned i jorden i en fart. Der er 5 får der mangler at læmme og så er det ved at være slut.

Kom til at købe en strikkeopskriftebog i går. Det er da svært at gå forbi når bogen skriger på mig fra hylden! Faktisk har jeg nået at ordne en masse strikkerier de sidste par uger. Jeg skriver alt ned hvad jeg skal strikke og det er sq en dejlig ting at strege ud!!!

Jeg stopper nu, jeg skal alligevel ud i vaskerummet og kigge.....ha det.....

No comments: