Jun 19, 2008

Sidder lige og....

ser Desperat Housewives...tror jeg er ved at blive lidt træt af at se det siden jeg ikke koncentrerer mig 100% om at se det. Men nu til noget helt andet!

Jeg hentede Sanne i Keflavik i mandags og vi startede med at tage i den Blå Lagune. Det var sq godt. Det så ud til at være et populært sted for der var fyldt op til randen folk. Vejret var skøøøønt, tjah lidt blæsevejr og et par dråber, men solen kikkede da på os alligevel. De halve af dem alle havde smurt noget hvidt gums i hovedet og de mindede lidt om zombier...de siger det er godt for huden, så det må vi jo håbe :o) Turen gik videre med et rekord kort stop i Smaralindin hvor vi gjorde et par gode køb. Og ja vi købte noget vi manglede og havde brug for.....tror jeg....

Jeg har spurgt Sanne om alt nyt hjemmefra. Har hevet alle hilsener ud af hende og det var mange. Mand det er godt at få besøg hjemmefra.... Vi når nok ikke at gå alle de km som far gjorde sidst men vi gør da et godt forsøg. Mandag tog vi turen op til Svardbæli og idag Katlana på Kroksstadamelar. Begge godt og vel et par timers ture. Og nej vi går ikke langsomt men vi skal jo også tage billeder af både ditten og datten så.... Der er mange ture på programmet inden hun rejser hjem igen. Snakken går vældigt om isbjørne og hvad nu hvis....og min r.. er spids, nej men altså tænk lige over det engang....de løber frit rundt heroppe. Det er ikke for sjov vi går og kigger os over skulderen når vi er ude at gå....

Efter at ha lavet en masse af ingenting i et par uger, begyndte jeg i køkkenet på sygehuset i dag. Har lige nogle aftenvagter imens Sys er på besøg så der er da lidt fritid ind imellem.
Blev ellers tilbudt at kokkerere på hesteture, han var bare for sent ude med at spørge men det ved han så til næste år.

Maria spurgte (igen) i går om hun måtte få huller i ørerne. Ja men vi måtte jo lige spørge hendes far. Nej, det behøver vi ikke for det bestemmer han ikke! det kom lige så tørt fra hende. Hun får tiden til at gå med at hoppe på trampolinen, lege med sin kusiner og drille sin bror.Garagen er blevet til et Bratz og barbie land, mon ikke snart der bliver sat et skilt op med "forbudt for voksne".

Jon nyder sin ferie som en besat...sover indtil middag og kigger ud i stalden af og til. Trampolinen er nr.1 og det er utroligt at de har energi til det. Klaveret har jeg ikke hørt en eneste tone fra siden Jon kom hjem fra Dk meeeen det kommer nok.

Elisabet ser vi ikke meget til lige for tiden. Jo når vi kører hende på arbejde og henter hende. Jeg har foreslået at hun investerer i en scooter, men nej det vil hun sq ikke. Det var lige før at jeg sagde enten er det my way eller the highway....nej spøg til side. Hun må låne min cykel!!!

Nu stopper jeg....der er nogen der skal ha min opmærksomhed! Sov godt.

No comments: